Billeder

1 2 3 4 5 6 7 8 9
Videnskabeligt navn
 Zamenis longissimus (Laurenri, 1768).
Dansk populærnavn Æskulapsnog.
Engelsk populærnavn Aesculapean Snake.
Tysk populærnavn Äskulapnatter.
Synonymer og systematik Blev beskrevet første gang af Laurenti i 1768, som Coluber longissimus.
Nogle kalder stadig æskulapsnogen ved det gamle navn Elaphe longissima, men det nuværende navn er Zamenis longissimus - Utiger et al. 2002.
Underarter Ingen.
Udbredelse Europa og Asien fra det nordøstlige Spanien, over Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Tyskland, Rusland, det sydlige Polen, Balkan, Grækenland, Tyrkiet og det nordlige Iran.
Æskulapsnogen har engang eksisteret i Danmark i 1800 tallet og før. De tre dokumenterede fund der har været er alle fra Sydsjælland.
Levested: Æskulapsnogen findes i størst populationer på forholdsvis tørre og stenede buskområder, sydvendte skråninger, tørre enge og lyse løvskove. Men den findes også i skovkanter, ruiner, ved stalde og andre landbrugsbygninger og ved gamle jernbaneskråninger eller stengærder. Hvor den gerne ligger skjult i huler under jorden, under eller mellem sten eller anden vegetation den kan gemme sig under.
Tilbringer både megen tid på jorden og i træer og buske.
Er at finde fra 100 - 900 m. over havets overflade ved det nordlige og centrale Europa. Det Sydfrankrig: 1500 m, og 1700 m ved det sydvestlige Bulgarien. I Italien er den udbredt på højtliggende områder. Calabria: 1600 m.
Udseende

Forholdsvis slank snog med et smalt hoved, som er en smule afsat fra kroppen. Øjnene er middelstore og pupillerne runde. Tungen er mørkebrun eller sort. Er oftest ensfarvet eller spættet. De mest normale farver er grålig, olivenbrun og brungul, kanten af skællene kan være hvide, hvilket giver snogen et spættet udseende. Kan have 4 mørke længdestriber, disse er som regel utydelige. Bugen er lys- eller mørkegullig. Men både lysere og mørkere eksemplarer kan da opstå. Har en mørk streg gennem øget og 2 gullige slørede pletter i nakken. Ungerne er som regel mere kontrastrige og har mere intense farver. Æskulapsnogen har gule øjne og runde pupiller. Den har glatte skæl, men har en tendens til svagt kølede skæl på den bagerste den af kroppen, hvor halen udgør 15 - 20%.

Skælbeklædning.
Dorsale skæl er glatte. Det 4.-5. eller 5.-6. Supralabiale skæl rører øjet. Analskællet er delt.

Dorsale
Ventrale
Subcaudale
Infralabiale
Supralabiale
Postoculare
Preoculare
21-23
212-248
44-91
8-11
8-9
2
1

 
Størrelse Bliver normalt 120 - 160 cm. Men kan blive op til 225 cm. Unger er 25 - 35 cm. Hanner bliver som regel størst. Bliver kønsmodne efter 3 år i en størrelse af 85 cm for hunners vedkommende og 90 - 100 cm for hanner.
Føde Hovedsageligt små gnavere, men spiser også øgler, flagermus og fugle hvis muligheden byder sig.
Forplantning Går i vinterdvale fra oktober til marts. Parringen finder sted slutningen af april til juni. Hanner vil bide sig fast i nakken på hunnen. I juli lægges 4 - 15 forholdsvis store, aflange æg. I september klækker unger, som skifter ham efter 7 - 14 dage. Æggene lægges de samme steder som Natrix natrix b.a. møgbunker eller bunker af blade eller kompost.
Aktivitetstidspunkt Afhænger af temperatur. Som regel aktive i løbet af dagen tidligt om morgenen og kl. 16 - 19. Om sommeren når det er varmest er den aktiv om natten.
Andet

Æskulapsnogen er opkaldt efter Aesculapius, som er lægekunstens gud i den græske mytologi. Aesculapius bar en stav hvorpå der er en klatrende slange (menes at være Æskulapsnogen), staven er i dag et lægesymbol.
Er almindelig i terrariehold og opdrættes jævnligt.

Temperament:
En meget hurtig, elegant og sky slange, som er mest aktiv om foråret og kan have aktivitetspauser om sommeren. Den kan let finde på at hugge hvis den føler sig forstyrret.

Alder: Op til 25 år (Necas et al. 1997).
Links og litteratur

Gomille A. 2002.
Elaphe longissima - Verbreitung und Lebenweise in Mitteleuropa
Chimaira, Frankfurt, 158 pp.

Gruber U. 1989.
Die Schlangen Europas, und rund ums Mittelmeer.
Kosmos Naturführer, 248 pp.

Kristensen, H. V. 2008.
Første danske fund af knogler fra æskulapsnog (Zamenis longissimus) i bronzealdergrav.
NHF, 51 (3) 82 - 86.

Kwet, A. 2007.
Zamenis longissimus
Reptilia 12(5), 51-54 p.

Schulz, Klaus-Dieter 1996
A monograph of the colubrid snakes of the genus Elaphe Fitzinger.
Koeltz Scientific Books, 439 pp.

Storm, H. V. 2003.
Erfaringer med æskulapsnogen (Elaphe longissmia).
NHF, 46 (1) 11 - 19.

Trutnau, L. 2002.
Schlangen im Terrarium. Band 1: Ungiftige Schlangen.
Ulmer Verlag, Stuttgart, 311 pp.

Herpetofauna.at
Reptilia.dk
Hold og opdræt

Foder

 Mus i forskellige størrelser kan bruges, alt efter slangens størrelse. Æskulapsnogen har tendens til ikke at spise så meget som andre snoge. Holder som oftest en fasteperiode på 2-3 måneder om sommeren. Unger tilbydes pinkies 1-2 gange om ugen. Foderet skal gradvist blive større som slangen vokser. Når Æskulapsnogen er 2 år kan den tilbydes voksne mus hver anden uge.
Terrariet

Størrelse:
Terrariet skal være rimeligt højt, da Æskulapsnogen er en god klatrer.
130 x 60 x 90 (l x d x h) skulle være passende til en trio.

Temperatur:
Æskulapsnogen skal have det noget køligt, og vil ofte søge hen i den kolde ende af terrariet. Terrariet skal have en temp på 20 grader i den kolde ende og 28 grader i den varme med en solplads på ca. 32 grader. Om natten må temperaturen gerne falde til 17 - 20 grader.

Luftfugtighed:
Tørt, men terrariet skal overdouches fra tid til anden og ved hamskifte.

Indretning:
Terrariet skal indrettes med en masse gode klatremuligheder i form af en masse tynde kratagtige grene evt. fra en busk. Men kan evt. pynte med kunstige planter. Som bundlag kan man bruge træflis eller grus uden skarpe kanter, som er let at pletrense og fungerer fint i tørre terrarier. Skjul i både kold og varm ende, skjulet må gerne være i form af større sten som slangen kan gemme sig i mellem. Det er dog meget vigtigt at stenformationen ikke kan falde sammen over slangen. Vandskålen, som er stor nok til at slangen kan bade i den, placeres hvor den er let at skifte.

Opdræt Æskulapsnogen kræver en lang og kold vinterdvale, da den er aktiv ved selv meget lave temperaturer. Vinterdvalen varer 2-4 måneder ved 8 - 12 grader. Parringen finder sted om natten efter det første hamskifte. Under parringen vil hannen bide sig fast i nakken, dette kan se voldsomt ud men hunnen tager umiddelbart ikke skade af den voldsomme behandling. I denne periode har hannerne ikke megen appetit. 2-3 måneder efter parringen lægges 4 - 18 rimeligt store og aflange æg, som lægges i rugemaskine med en fugtighed på 100% og 25 -29 grader. Æggene klækker efter 55 - 65 dage.